Færøerne i det globaliserede vidensamfund

- Vidensamfund, vidensforståelse, udfordringer og muligheder

Problembaggrund

Vidensamfund generelt

Vidensamfundet er over os. Udviklingen fra industrisamfund til vidensamfund sætter nye krav til den måde vi handler med hinanden, den måde vi kommunikerer med hinanden og den måde vi forstår hinandens kulturer på. Vidensamfundet og dets mange forskellige facetter har indflydelse på alle dele af vores virkelighed, idet at vidensamfundets borgere i større grad end borgere i andre samfund bruger mange kræfter på at undersøge forudsætningerne for deres overbevisninger omkring naturen, samfundet og sig selv.

I industrisamfundet var det råvarer der var den essentielle ingrediens for værdiskabelse. I dag er viden i stigende grad grundlaget for at vækstskabelse. Vidensforøgelse bliver anset som en betingelse for at kunne klare sig i den globale konkurrence, hvor forøget viden skal være med til at forbedre de allerede solgte varer og udvikle nye. Dette aspekt falder ind under det ene af de to overordnede aspekter i debatten omkring vidensamfundet: vidensamfundet som en økonomisk kategori og vidensamfundet som en samfunds kategori.

Det er bredt accepteret, at overgangen fra industrisamfund til vidensamfund og i særdeleshed fuldbyrdelsen af vidensamfundet, skaber nye udfordringer for den enkelte og samfundets institutioner og virksomheder.

Vidensamfund Færøerne

Færøerne kan med rimelighed beskrives som havende en vidensøkonomi, men hvor dog en meget stor del af arbejdsstyrken arbejder inden for det vi kan kalde jæger-sektoren eller fiskerierhvervet, og ikke inden for det som normale karakterisere vidensamfundet – høj beskæftigelse inden service erhvervene. Den videnskabelige og teknologiske udvikling har, som i andre lande, haft stor betydning for det færøske samfund. Færøerne har i forlængelse heraf gennemgået en transformation iht.: den måde produkter bliver produceret på, den måde informationer bliver spredt på, de samarbejdspartnere vi arbejder med, de købere vi sælger vores produkter til og ikke mindst de kulturelle, faglige og forståelsesmæssige kvalifikationer befolkningen har erhvervet sig. I takt med omvæltningerne på arbejdsmarkedet, fordres nye kompetencer, for at kunne udføre de nye funktioner.

På landsplan er der fra landstyrets side søsat en storstilet plan – Visjón 2015 – om at Færøerne i 2015 skal være det bedste land at leve og virke i. Med anvendelsen af information teknologiske redskaber, søges offentligheden inddraget, for således, på demokratisk vis, at få flest mulige til være med forme det fremtidige Færøerne. Delelementer, for at nå dette mål, omhandler bl.a., hvordan Færøerne skal øge fokuset på de vidensmæssige kvalifikationer – på uddannelsesområdet og læringsområdet.

Viden er, og viden har været, en forudsætning for udviklingen af Færøerne. Det er dog først i de senere år, at opinionsdannere, politikere, uddannelsesfolk og erhvervsfolk i udpræget grad, i deres retorik, er begyndt at anvende vidensbegrebet. Begrebet viden, er på Færøeren, som andre steder, blevet et såkaldt buzz-word, som i daglig tale bliver brugt i mange sammenhænge bl.a., vidensamfund, videns-økonomi, videns-styring, videns-deling, videns-distribuering, videns-medarbejder og videns-institutioner. Men hvad er viden? Og hvordan skal vi forstå viden i vidensamfund?

Viden i vidensamfundet

Viden har været genstand for filosofiske overvejelser så længe tilbage i tiden som vi har kilder. De gamle grækere diskuterede hvad der skulle være gældende for at en overbevisning kunne være viden. Overbevisninger har, i den gængse tradition, den særlige egenskab, at de altid er bevidste – vi har ikke ubevidste overbevisninger. Denne tradition har i stor udstrækning gjort sig gældende op i vores tid. Viden er overbevisninger, der er velbegrundede og sande. Hermed har vores tradition fokuseret på de kognitive evner, der kan beskrives som værende intellektualiserende, rationalistiske og logocentriske. En stor del af den vestlige intellektuelle (filosofiske) tradition har behandlet den menneskelige evne til tanke og fornuft i dette overordnede perspektiv.

Der skelnes mellem almindelige overbevisninger og videnskabelige overbevisninger. En direkte applikation af denne forståelse fører med sig, at den folkelige forståelse bliver tilsidesat på bekostning af den institutionaliserede og videnskabelige viden. Dermed bliver viden en, i moderne jargon, frontlappe aktivitet, der er, eller i det mindste burde være, adskilt fra følelsesmæssige og mere kropslige processer. I denne optik er viden noget, der er uafhængigt af kontekst og følelser, der til enhver tid, hvis det er viden, er gældende alle steder og til alle tider. En måde hvorpå dette ufuldstædige billede kommer til syne, er ved den almindelige sammenblanding af begreberne informationssamfund og vidensamfund og, mere generelt, sandheds og viden relativistiske udfordringer.

En anden mere kropslig og biologisk orienteret vidensforståelse åbner op for forskellige vidensformer, hvor erfaring, kompetence, dannelse, refleksion og dømmekraft også indgår. Denne forståelse går imod antagelsen, at viden altid er artikulærbar – der er mere til viden end det der kan udtales og gøres til genstand for eksplicitering.

Med denne udvidede forståelse af viden, der har rødder tilbage til renæssance humanismen, får vi også mulighed for at se på de mange forskellige faktorer der er på spil i et moderne samfund, hvor bl.a. forskellige videnspraksiser viser sig på forskellig vis i virksomheden, kulturen og i det daglige.

Motivation for problemstillingen

Vi støder tit på synspunkter og udtalelser der gør brug af ”vidensamfundet”, men som ikke nærmere afdækker hvad der ligger i begrebet. Tit bliver vidensamfunds-begrebet brugt som et synonym med informationssamfundet, og i andre tilfælde er der ikke reflekteret over hvad der adskiller viden fra ikke-viden – holdninger om et givet emne, der ikke er begrundede eller som går imod bredt accepteret og vel funderet viden. Er vidensamfund og informationssamfund det samme – er information nødvendigvis viden?

I særdeleshed er det af betydning, at det Færøske samfund er afklaret mht. hvad det er for et vidensbegreb, som det Færøske samfund skal holde fast i, samt at de nordatlantiske øer til stadighed reflekterer over de udfordringer og visioner det har i den vidensintensive globaliserede verden i forhold til at erhverve, vedligeholde og skabe ny viden.

Problemstilling

Afhængigt af vores forståelse af vidensbegrebet, vil det være afgørende for Færøerne hvordan de fuldbyrder deres indtræden i det globale vidensamfund. Derfor, vil jeg undersøge: Hvordan skal man, i en Færøsk kontekst, forstår samtidskarakterstikken vidensamfund? Hvad er det for et vidensbegreb, og dertil knyttede videns praksiser og evidensbaseret praksis, som finder anvendelse på Færøerne? Hvilke udfordringer og hvilke muligheder ligger der heri.

Projektets problemstilling udspringer fra en erkendelse af, at der er manglende forståelse for videns-delen af vidensamfundet der medfører at virksomhedsledere, politikere og opinionsdannere anvender et begreb hvis indhold ikke i tilstrækkelig grad er tydeliggjort.

Projektets fokus

Omdrejningspunktet for projektet vil være omkring vidensspørgsmålet og hvordan det på en teoretisk velfunderet måde skal afdækkes, forstås og defineres med specifikt fokus på Færøerne som vidensamfund.

Efter den grundige behandling og eksplicitering af vidensbegrebet samt afdækningen af hvad der i litteraturen kan forstås ved den nærværende samtidskarakterstik, vil jeg tage en mere praktisk tilgang ved at stille spørgsmål, der vedrører den enkelte virksomhed eller institution. På denne måde får jeg mulighed for at opretholde den teoretiske del med de erfaringer, synspunkter og praksis der rører sig på Færøerne.

Projektets formål

Formålet med projektet er at få en bedre og mere fyldestgørende forståelse for ”vidensamfundet”, som samtidskarakterstik af det Færøske samfund, og at afdække fokusområder for de involverede virksomheder og institutioner i deres bestræbelser på at være konkurrencedygtige på det globale marked.

Køreplan for færdiggørelse af projektbeskrivelsen

20/4 Projektets første del foreligger i nogenlunde færdigstand (hvad/hvorfor)

15/5 Projektets kilder foreligger

30/5 Projektets fremgangsmåde foreligger