Beskrivelse af projektet:

Hvorfor (problembaggrund, motivation for problemstilling)

Problembaggrund/landskab

Udviklingen fra industrisamfund til vidensamfund sætter nye krav til de Færøske virksomheder, uddannelsessteder, offentlige institutioner og de enkelte borgere – til Færøerne i det hele taget. Men hvad skal vi forstå med vidensamfund? Er det et samfund der i stor udstrækning er præget af videnskab, et samfund der bygger på en videnskabelig forståelse af verden? Disse og relaterede spørgsmål søges svaret i dette projekt. Specifikt vil jeg søge en forståelse af vidensbegrebet, der jo øjensynligt er forledet i ’vidensamfund’, med særligt afsæt i det færøske virkelighed, samt at afdække de udfordringer og muligheder der heri ligger for Færøerne.

Viden har igennem tiderne været et af de mest centrale emner inden for filosofien. Bl.a. diskuterede de gamle græske filosoffer spørgsmålet: hvad er viden? I dag er det ikke kun filosoffer og andre akademikere der bruger begrebet. Tværtimod, indgår viden i den flittigt brugte samtidskarakterstik vidensamfundet, samt i øvrige relaterede begreber: vidensøkonomi, videnskapital, vidensalderen og vidensvirksomhed.

Viden er ikke kun noget der findes på universiteter og andre forskningsinstitutioner. Viden er ej heller kun noget der findes inde i folks hoveder i form af tanker og idéer. Viden er et væsentligt aspekt, måske det mest betydningsfulde, i den globaliserede virkelighed, der findes i mange forskellige kontekster – i alle lag af det moderne samfund.

Dette gør sig også gældende på Færøerne, der som andre vestlige lande, har gennemgået en transformation iht.: den måde produkter bliver produceret på, den måde informationer bliver spredt på, de samarbejdspartnere vi arbejder med, de købere vi sælger vores produkter til og ikke mindst de kulturelle, faglige og forståelsesmæssige kvalifikationer befolkningen har erhvervet sig. Viden ligger også til grund for vores forståelse af menneskets plads i verden – der er snart sagt ikke en eneste afkrog af det moderne samfund, der ikke på en eller anden måder er influeret af viden. Var det ikke for menneskets evne til at tænke nyt, finde nye løsninger og skabe ny viden var disse fremskridt umulige; det er viden der har skabt den velstand vi i dag kender, og der er bred enighed om, at det er viden der forsat skal sikre vores velfærdssamfund.

Den videnskabelige og teknologiske udvikling har betydet meget for det færøske samfund. Noget af den viden, som fiskeren, så at sige, havde i sin rygrad, er i vidensamfundet gemt i computerbaserede informationssystemer af højteknologisk art. Ved at trykke på nogle knapper og indtaste en bestem destination sejler moderne fartøjer ud til destinationen, uden at særligt meget af menneskelig indblanding er forbundet dermed. Tidligere var det menneskelige kompetencer der var højsædet, hvorimod der i dag i stor grad er programmerede maskiner der erstatter væsentlige elementer af menneskelig kunnen. Er vidensamfund og informationssamfund det samme – er information nødvendigvis viden?

Det Færøske samfund, om end geografisk isoleret, er med i globaliseringen og står overfor udfordringer der ligger i kølvandet på denne proces. Et væsentligt element i denne proces, er måden hvorpå viden spiller en afgørende rolle for tilpasningen og udviklingen af moderne samfund. Vidensamfundet er en samtidskarakterstik som finder anvendelse i alle vestlige samfund, som dog på ingen måde udelukker, at viden også tidligere spillede en betydelig rolle i forskellige samfundsmæssige sammenhænge – alt fra produktion af varer til opfattelsen af menneskets plads i verden – men er i dag et forsøg på at indfange de væsentligste elementer i den globaliserede verden. I denne henseende er der tale om en ’metakarakterstik’, der forsøger at inddrage væsentlige elementer fra kognitionsteori, herunder erkendelsesteori, og samfundsvidenskab, som skal bidrage til en bedre og mere fyldestgørende forståelse for vores nutidige levevis.

Motivation for problemstillingen

Vi støder tit på synspunkter og udtalelser der gør brug af ’vidensamfundet’, men som ikke nærmere afdækker hvad der ligger i begrebet. Tit bliver vidensamfunds-begrebet brugt, som et synonym med informationssamfundet og i andre tilfælde er der ikke reflekteret over hvad der adskiller viden fra ikke-viden – holdninger om et givet emne, der ikke er begrundede eller som går imod bredt accepteret og vel funderet viden. Hvad med den stigende tendens til at mennesker vender sig til religion – hvad med tro i et vidensamfund?

Viden er et flerstrenget begreb, der tager mange forskellige former. Inden et samfund er parat til at kalde sig selv et vidensamfund, er det af betydning for dens egen selvforståelse, at vidensbegrebet bliver gjort tydeligt og forståeligt. I særdeleshed er det af betydning, at det Færøske samfund er afklaret mht. hvad det er for et vidensbegreb, som det Færøske samfund skal holde fast i, samt at de nordatlantiske øer til stadighed reflekterer over de udfordringer og visioner det har i den vidensintensive globaliserede verden.

Hvad (er projektets problemstilling, projektets fokus og formål)

Problemstilling

Projektets problemstilling udspringer fra en erkendelse af, at der er manglende forståelse for videns-delen af vidensamfundet der medfører at virksomhedsledere, politikere og opinionsdannere anvender et begreb hvis indhold ikke i tilstrækkelig grad er tydeliggjort. Hvis vi siger at vi lever i et vidensamfund, hvor viden er en resurse, en vare, en forudsætning for udvikling – kort sagt, en essentiel del af vores samfund – så er det indlysende, at vores forståelse af begrebet må være tilfredsstillende dyb og velovervejet. Det modsatte scenario, hvor vi ikke har en interesse for en vidensinformeret tilgang til ’vidensamfundet’ er en underminering af selve begrebet.

Der er to perifere synspunkter om vidensbegrebet – det ene snævert, det andet bredt. Det snævre syn har en intellektualiserende og rationalistisk orienteret tilgang, som har problemer med at give vidensamfundet, som samtidskarakterstik, et reelt indhold, idet at forudsætningerne for at noget kan kaldes viden er for ’høje’. På den anden side har vi en forståelse af viden der så ’bred’, at enhver overbevisning eller tankestruktur kaldes for viden. Accepten af disse syn gør vidensamfundsbegrebet enten til et begreb der ikke har noget indhold, idet viden er uopnåelig eller overflødig, idet alt er viden.

Hvad er det for et vidensbegreb, som vi ønsker at anvende og som finder anvendelse på Færøerne og hvordan skal vi i en Færøsk kontekst forstå samtidskarakterstikken vidensamfund? Hvilke udfordringer og hvilke muligheder ligger der i vidensamfundet for Færøerne?

Projektets fokus

Omdrejningspunktet for behandlingen af spørgsmålet om vidensamfundet vil være et særligt fokus på spørgsmål omkring vidensspørgsmålet og hvordan det i en hensigtsfuld måde skal afdækkes, forstås og defineres.

Med baggrund i vidensbegrebets historie vil jeg tydeliggøre to vidt forskellige forståelser af viden, fra den antikke græske forståelse henover det skolastiske og middelalderlige begreb til det nye multidimensionelle vidensbegreb. Jeg vil tegne et landskab hvor overordnet der er to forskellige vidensbegreber, hvor det ene i udpræget grad bygger på det moderne rationalistiske og formaliserede vidensbegreb, og et andet begreb der i udpræget grad bygger på praksis/erfaringer der har sine rødder i en renæssance humanismeinspireret vidensbegreb. Dette begreb skal efterprøves i den samfundsorienterede litteratur for egentligt at komme til en mere gyldig og indlysende fornemmelse af vidensamfundet.

Efter den grundige behandling og eksplicitering af vidensbegrebet samt afdækningen av hvad der i litteraturnen kan forstås ved den nærværende samtidskarakterstik, vil jeg tage en mere praktisk tilgang ved at stille spørgsmål, der vedrører den enkelte borger, virksomhed, institution og samfundet i sin helhed. På denne måde får jeg mulighed for at opretholde den teoretiske del med de erfaringer, synspunkter og praksis der rører sig på Færøerne. Denne ’praktiske del’ vil bygge på disse spørgsmål, som jeg i interviews vil stille nøglepersoner:

§ Hvordan viser vidensamfundet sig i det færøske samfund?

o Hvilken forståelse har du af begrebet viden som det bruges til dagligt?

o Hvilken rolle har viden spillet/spiller viden i dag?

o Hvad betyder det for de forskellige faggrupper at vi lever i et vidensamfund?

o Hvad betyder det for klienter/kunder/studerende/almindelige familier, at vi lever i et vidensamfund?

o Uddannelsernes rolle

o Internet og andre medier

o Kultur

§ Hvilken rolle ønsker og forestiller vi at vidensamfundet skal spille på Færøerne?

o Målsætninger og visioner

§ Hvilke udfordringer står Færøerne overfor i relation til de foregående spørgsmål?

o Uddannelse og læring

o Vidensanvendelse i alle samfundets sektorer

o Hvilke kompetencer er eftertragtede i vidensamfundet? Forandrings-, relations- og meningskompetencer?

Formål

Formålet med projektet er at få en bedre og mere fyldestgørende forståelse for ’vidensamfundet’, som samtidskarakterstik af det færøske samfund ved at afdække de karakteristika som vidensamfundet pt. udviser, samt at behandle de ønsker/visioner og udfordringer vidensamfundet stiller det færøske øsamfund i den globaliserede verden.

Hvordan (har du tænkt dig at arbejde med projektet, arbejdsmetode)

Arbejdsmetode

Første del af projektet en teoretisk og analytisk del, hvor vidensbegrebet er genstand for en dybdegående filosofisk behandling.

Anden del og tredje del er mere empiriske og undersøgende. Her vil jeg også benytte mig af kvalitative interviews med 3-5 virksomhedsledere/politikere for at bruge dette materiale i arbejdet med disse to mere praktiske dele.

Dermed er min arbejdsmetode flerstrenget, idet at jeg i første del vil have fokus på de teoretiske – filosofiske, samfundsorienterede, kognitionsteoretiske og fremtidsforsknings baserede aspekter – og i anden del vil benytte mig af ’empiriske’ undersøgelser baserede på interviews med relevante fremtrædende personer.

Struktur:

(Del 1) Teoretisk del – hvad er viden, hvad er vidensamfund? (bygger på teoritung litteratur fra filosofi, samfundsvidenskab, kognitionsforskning og fremtidsforskning)

(Del 2) Omhandler de karakteristika som vidensamfundet udviser (bygger på/tager afsæt i kvalitative interview med nøglepersoner i det Færøske samfund)

(Del 3) Omhandler de visioner/ønsker/forestillinger, som færinger har i relation til vidensamfundet, og de udfordringer som vidensamfundet stiller de færøske virksomheder og samfund i den globaliserede verden. (bygger på/tager afsæt i kvalitative interview med nøglepersoner i det Færøske samfund)

Hvilke (konkrete produkter tænkes at komme ud af projektet)

1) Halvårlige oplæg og/eller temadage hvor resultater og synspunkter der er skabt ved arbejdet med projektet søges formidlet til virksomheden/institutionen.

2) Konkrete forslag til hvordan institutioner og virksomheder kan tilpasse sig vidensamfundets udfordringer.

3) En hjemmeside vil blive etableret, som vil informere om projektets indhold og fortløbende belyse og formidle de fremskridt der bliver gjort.

4) Et antal artikler der søges publiceret i kendte tidsskrifter.

Hvornår (arbejdsplan)

Projektets første år

- Første kvartal

o Etablering af hjemmeside – fortløbende opdateringer igennem hele projektet.

o Overvejelser omkring den nødvendige/tilstrækkelige tilgang kontra en familieligheds tilgang for hvad et vidensamfund er.

o De væsentligste kilder omkring vidensbegrebets historie, vidensbegrebts indhold vil blive gennemlæst, analyseret og fremstillet i skriftligt format.

- Andet kvartal

o De væsentligste kilder omkring mennesket som et informationsbearbejdende væsen vil blive gennemlæst, analyseret og fremstillet i skriftligt format.

o Formidling af resultater af disse to delelementer.

- Tredje kvartal

o De væsentligste samfundsteoretiske kilder omkring hvad der karakteriserer overgangen fra industrisamfund til information- og vidensamfund vil blive gennemlæst, analyseret og fremstillet i skriftligt format.

- Fjerde kvartal

o Væsentlige bud på hvad et vidensamfund er, vil blive analyseret – er det væsentlige: teknologi funderede ændringer, ændringer i produktionsmåden, måden vi forstår verden på (videnskab)…

o Dette vil blive opretholdt i forhold til resultater og materiale i det foregående arbejde.

o Formidling? (eller i 5. kvartal?)

Projektets andet år

- Første kvartal

o De forskellige delelementer vil blive søgt struktureret og gennemarbejdet således at det fremstår som en helhed.

o Afslutning på Del 1 hvor der foreligger en grundig teoretisk del omkring hvad vi kan forstå med vidensamfundet som samtidskarakterstik.

o Formidling?

- Andet kvartal

o De kvalitative interviews bliver foretaget, transskriberet, analyseret og systematiseret.

- Tredje kvartal

o Forsættelse med at analysere og systematisere

o Fremstilling af budene på hvad vi skal forstå med viden (ifølge de interviewede personer) og hvilke karakteristika det Færøske samfund udviser i relation til vidensamfundet.

- Fjerde kvartal

o Udpensle hvilke udfordringer det Færøske samfund står overfor på baggrund at de systematiserede interviews.

o Formidling

Projektets tredje år

- Første kvartal

o Udpensle hvilke muligheder vi står overfor på baggrund af de systematiserede interviews.

- Andet kvartal

o De væsentligste teoretiske elementer og de væsentligste praktiske elementer bliver undersøgt i en komparativ analyse.

o Formidling

- Tredje kvartal

o Udarbejdelse af en vidensforståelse der bygger på den teoretiske og praktiske del.

o Færdiggørelse af en samlet forståelse af Færøerne som et vidensamfund med dets udfordringer og muligheder. (Del 2 & 3)

- Fjerde kvartal

o Den endelige afhandling bliver finpudset.

o Formidling.

Hvem (har du tænkt at benytte som centrale kilder, projektets "materiale")

Kilder

Her følger en liste med centrale (c), væsentlige (v) og andre (a) kilder. (DEN SKAL ORGANISERES)

Castells, M. 1996. The Information Age: Economy, Society & Culture, Vol. 1: The Rise of the Network Society. Oxford: Blackwell

Drucker, P. 1993. Post-Capitalist Socitety. New York: Harper Collins.

Feeny, D., B. Berkes, B. McCay and J. Acheson. 1990. “The tragedy of the commons: Twenty two years later.” Human Ecology, Vol. 18, No. 1, 1-19.

Hardin, G. 1968. “The tragedy of the commons.” Science, Vol. 162, Dec. 13, 1243-48.

Headrick, D. 2000. When Information Came of Age: Technologies of Knowledge in the Age of Reason and Revolution. Oxford: Oxford University Press.

Lane, R. 1966. “The decline of politics and ideology in a knowledgeable society.” American Sociological Review, Vol. 31, No. 5, 649-62.

Martin, W. 1995. The Global Information Society. London: Aslib Gower.

Prosner, R. 2000. Public Intellectuals: A Study in Decline. Cambridge, Mass.: Harward University Press.

Scheuer, J. 1999. The Sound Bite Society: Television and the American Mind. New York: Four Walls Eight Windows.

Unger, S. “Knowledge, ignorance and the popular culture: Climate change versus the ozone hole.” Public Understanding of Science, Vol. 9, No. 3, 297-312

Webster, F. 1995. Theories of the Information Society. London: Routledge.

An introduction to the economy of the knowledge society – Paul A David and Dominique Foray.

Platon og definitionen af viden – Anders Bordum. Kap. 3 Viden om – ledelse, viden og virksomhed.

Pragmatisk epistemologi – Peter Holdt Christensen. Kap. 4 Viden om – ledelse, viden og virksomhed.

Videnbegrebet – Hans Siggaard Jensen. Kap. 2 i Vidensledelse – Et praksisfelt under etablering. Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. 2003

Videnledelse og individet – individ og fælleskab. Steen Hildebrandt. Kap. 3 i Vidensledelse – Et praksisfelt under etablering. Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. 2003

Vidensbegrebets historie – Hans Siggaard Jensen. Viden om – ledelse, viden og virksomhed. Peter Holdt Christensen (red.) Samfundslitteratur. 2000

Videnssamfund og forandring. Kap. 3 af Peter Plougmann. I Viden og Forandring. Ed. Voxted, Søren med flere. Gyldendal. 2003

Kap. 4 af Peter Plougmann, Søren Voxted og Ingo Østerskov. I Viden og Forandring. Ed. Voxted, Søren med flere. Gyldendal. 2003.

Fra vidensledelse til viden og ledelse – teoretiske perspektiver af Peter Holdt Christensen kap. 1 i Viden Om – Ledelse, viden og virkshomheden

Misplaced Metaphor: A Critical Analysis of the ”Knowledge Society”. – Sheldon Ungar. Canadian Review of Sociology & Antropology, Aug2003, Vol. 40 Issue 3, p331-347.

Mokyr, Joel. 2002 The gifts of Athena : Historical origins of the knowledge economy. Princeton
2002

V What do We Know About Knowledge – An Essay About the Knowledge Society. Armin Nassehi. Canadian Journal of Sociology 29(3) 2004.

Samarbejdspartnere:

Århus Universitet, Steen Wackerhausen, Morten R. Møller….

Fróðskaparsetur Føroya

Institutioner der muligvis har interesse for projektet:

Klaksvíkar kommuna (Kommunusamskipan Føroya)

Tórshavnar kommuna (Kommunusamskipan Føroya)

SEV

Tele Føroyar

Granskingarráðið

Norðoya sparikassi

Mentamálaráðið

Hvad undertegnede forpligter sig på, hvis der laves aftale med jeres institution:

- Forskningsbaseret formidling av emner der relaterer til vidensamfundet

- Kontakter og netværk til vidensintensive institutioner og personer

- ½ årlige briefing om fremgangen i arbejdet i form af oplæg/temadage for relevante personalegrupper, samt kontinuerlig formidling på hjemmesiden

Økonomi:

Budget:

Litteratur

Rejser

Tilknytning til forskningsinstitution

Udlandsophold